Badeværelset - et frirum, hvor godt design indbyder til afslapning Når du vælger fliser til badeværelset handler det om at vælge et produkt, der taler til alle dine sanser. Et nyt badeværelse skal være et fristed, der er skabt med øje for godt design, lækre detaljer og kvalitetsprodukter. Historisk set kan badeværelset spores tilbage til 3000 f.kr. De mest kendte bade ser vi dog først nogle tusind år senere, hvor romerne begyndte at bygge deres offentlige badeanstalter som vi i dag kender som de romerske bade. På badeanstalterne kunne folk for et beskedent beløb dyrke sport, slappe af og bade i de kolde og varme bassiner. Selvom der er sket meget med udviklingen af badeværelser siden romertiden, så tager vi alligevel stemningen med. I dag skal badeværelset i højere grad indgyde ro og velvære, hvilket kun opnås ved de rigtige farve- og produktsammensætninger. Badeværelset er et af hjemmets vigtigste rum. Der er travlhed om morgenen, når familien står i kø ved den lille håndvask. Samtidig er badeværelset en oase af ro, når du kommer hjem fra en trættende arbejdsdag og kobler fra under bruseren. Rummet skal opfylde mange behov, hvilket stiller store krav til indretningen. Materialer og badeværelsesmøbler skal både være funktionelle og praktiske så de opfylder de daglige behov, men samtidig æstetisk tiltalende så badet har en afstressende atmosfære. Nutidens badeværelse rummer stor nydelse, sjæl og personlighed, og når vi ligger i badet og drømmer om sydlandske himmelstrøg sammen med aromalys og badesalte, er det dejligt hvis rummet er flot og indbydende. Der findes fliser til enhver smag. Du skal bare finde ud af om du er til klassiske farver, den romantiske stil, det minimalistiske udtryk eller noget fjerde. De fleste fliser og klinker har en skridsikker overflade, som gør dem velegnet til vådrumsbrug, hvilket medfører at det kun er din fantasi der sætter en grænse for mulighederne. Samtidig har rengøring af badeværelsesfliser aldrig været lettere. Moderne fliser har en modstandsdygtig overflade som gør det svært for skidt, snavs og pletter at sætte sig. Det rigtige valg af flise kan endda være med til at camouflere kalk og aflejringer. I Flisestudiets 600 m2 store udstilling kan du finde inspiration til renovering af dit badeværelse. Vi har mere end 10.000 forskellige fliser så du har mulighed for at opleve et bredt udvalg inden du beslutter dig. Mærk overfladen, se farven og lån en prøve med hjem, så behøver du ikke at forestille dig, hvordan flisen vil se ud i lyset på dit badeværelse. |